Stationen Jernbanegade 1-3, 9632 Møldrup
Mangler din forening et samlingssted?
Stationen er åben for alle foreninger og grupper i Møldrup og omegn, der ønsker at bruge lokalerne til aktiviteter.
Et årsmedlemskab koster kun 600 kr. pr. forening.
👉 Se retningslinier for årsmedlemskaber HER.
Som medlem deltager jeres forening – sammen med de øvrige – i den daglige drift, f.eks. rengøring og lokalefordeling. Dette koordineres af en styregruppe, hvor hver forening har mulighed for at stille med repræsentanter.
Udlejning til private
Private arrangementer kan holdes i Stationens lokaler, men kun hvis du er medlem af Møldrup Borgerforening. Tilmelding til Borgerforeningen – hvordan gør man? – Møldrup
📞 Kontakt:
- Kirstine Glarman – Tlf. 20 65 40 43
- ✉️ udlejning@moeldrupborgerforening.dk
Er du i tvivl om medlemskab? Skriv til kassereren på kasserer@moeldrupborgerforening.dk.
Stationssalen (hvide bygning)
Plads til op til 60 personer – ideelt til fødselsdage, barnedåb m.m.
Priser (inkl. let slutrengøring):
Faciliteter:
- Sal, køkken og toiletter – én dag: 1.800 kr.
(Skiftedag kl. 10.00, hvis der er lejere før/efter) - Weekend (fredag–søndag): 2.800 kr.
- Begravelsesarrangement: 1.000 kr.
- Se de generelle Ordensregler for Stationen HER.
Kontakt mail: udlejning@moeldrupborgerforening.dk og husk da det er en frivillig forening
kan der være lidt svartid, men vi skal nok vende tilbage hurtigst muligt.
Man kan KUN BOOKE VIA ovenstående E-MAIL eller telefon nr.
Udlejningskalender for Stationssalen (hvide bygning)
Den Gamle Ventesal og Den Gamle Stue
Den Gamle Ventesal i vestgavlen kan lejes til mindre grupper, op til ca. 20 personer, fx til en børnefødselsdag, der lige skal have tørvejr efter en tur på legepladsen.
Pris: 200 kr
Den Gamle Stue + tekøkken og det lille toilet kan lejes til mindre sammenkomster.
Pris: 500 kr
Kontakt lokalefordeler: Jette Laustsen:
Tlf: 28446362, email: lauritz.laustsen@mail.dk
Se de generelle Ordensregler for Stationen HER.
Der er Bonamat Mondo kaffemaskiner i alle 3 køkkener.
Servicen er forskelligt i hvert køkken, så brugerne bedes holde servicen, hvor det hører til.
Hele 1. sal er foreningslokaler og kan ikke lejes til private formål.
Historien bag Stationen:
1. etape
Bygningerne er bygget sammen og den hvide bygning med stationssalen er færdig og taget i brug sommer 2020.
2. etape
Den gamle stationsbygning er renoveret udvendigt og indvendigt i underetagen, vha. utrolig meget frivillig arbejdskraft, og resten kunne kun lade sig gøre pga. lokale donationer fra både borgere, erhvervsdrivende og lidt støtte fra nogle fonde.
Renoveringen er forløbet fra sommer 2020 til sommer 2021, og står nu færdigt til fuld brug i oktober 2021 – endda med et ekstra lille toilet.
Lokalerne her er “Den gamle Ventesal”, “Den Gamle Stue” samt et tekøkken.
3. etape
Overetagen i den gamle stationsbygning har fået tilkendt 200.000 kr fra Nordeafondens “Her-bor-vi-pulje”. Dette har sammen med donationer fra private og erhvervsdrivende, samt rigtig gode aftaler med de lokale leverandører, og igen umådelig meget frivillig arbejdskraft! – gjort det muligt at færdiggøre hele projektet.
Der er også søgt en række fonde, hvilket har båret frugt med store og små tilsagn.
Dette arbejde har stået på fra august 2021 til forår 2023.
Det store rum hedder “Loftet” og indeholder billiardborde – og også pool-tilbehør. Der er toilet ved trappen, og depotet hedder “Pigekammeret” (se inspiration på den oprindelige grundplan på væggen i Den Gamle Stue”). Der er etableret et mindre tekøkken i Pigekammeret.
Hele 1. sal er foreningslokaler og kan ikke lejes til private formål.
Der var officiel indvielse af hele “Stationen” den 31. marts 2023.
Fonde, der har støttet renoveringen af “Stationen”:
Fonden for Sparekassen i Skals
Jutlanderfonden Himmerland
Nordeafondens “Her bor vi”-pulje
Anders Brøndums Velgørende Fond
Spar Nord Fonden
Aktieselskabet Banken for Hobro og omegns velgørenhedsfond
VeluxFonden


